Det får du og din hund
Hos os får du tryghed og høj kvalitet.
Vi tilbyder et ophold hvor din hund føler sig hjemme. Omgivelserne er hjemlige og landlige hvor din hund bliver en del af familien.
Vi har ingen bure eller løbegårde - din hund bliver i stedet en del af familiens aktiviteter i hverdagen. Det betyder at der er plads til leg, gåture, leg i haven, afslapning, hygge og nussen, som var det hjemme hos dig selv.
Din hund vil altid blive passet alene hos os - det betyder der er masser af tid og fokus på netop din hund.
Vores hund Isla er også en Border Collie så der bliver helt sikkert tid til leg sammen med den.
Omgivelserne er fantastiske og optimale. Vi bor i landlig idyl omgivet af marker til alle sider, tæt på skov, sø og strand..
Det praktiske
Visionen
Som hundeejer har jeg selv oplevet, at det er svært at finde steder til pasning af vores hund. Isla. Derfor bruger jeg oftest venner eller familie. Men det er ikke altid de kan....
Jeg synes det er svært at finde steder der lever op til de forventninger jeg har., når det gælder pasning af vores hund. Jeg selv ønsker ikke at få min hund passet i de hundepensionater jeg har kendskab til - hvor der ofte er mange hunde, støj og gøen, hvor aktiviteterne er sat i "kasser" og hverdagen nødvendigvis er meget anderledes end hjemme.
Vores vision er derfor at tilbyde de bedste rammer for en periode væk fra familien. Målet er at skabe en tryg ramme for hunden, hvor der er plads til nærvær og leg.
Her skal hundens ejer føle sig tryg ved at efterlade sin hund og være sikker på, at vi kan varetage opgaven med at give hunden nogle rolige, hjemlige og rare dage.
Et sted uden larm, mange hunde, bure - men med hjemlige og naturlige omgivelser både indendørs og udendørs.
Eksklusivt og rart - og kun for Borders.
Kalenderen på siden er altid opdateret. Det er derfor muligt at se om der er plads i det tidsrum du ønsker dig.
Du booker plads ved at skrive til os på mail eller ringe. Nummer og mailadresse findes nederst på siden.
Vi har besøgsdag 1. mandag i hver måned mellem 18 og 20 - eller efter særlig aftale. Vi anbefaler altid at komme forbi og besøge os forud for et ophold.
Et ophold koster 350.- pr. påbegyndt døgn.
En weekend (lørdag til søndag) koster 600.- hvis hunden hentes inden 12.00 søndag.
Der tilbydes rabat ved længere ophold (over 14 dage)
Pasning i perioden 23/12-30/12 koster 699.- pr. dag.
Pasning i perioden 31/12-2/1 koster 1199.- pr. dag.
Det forudsættes at hunden er forsikret (skal evt. medbringes ved ankomst)
Ejer medbringer hundens egen kurv/tæppe, legetøj, egen foder eller andet hunden føler sig tryg ved.
Om os
Jeg hedder Flemming og er 52 år.
I 2020 fik vi Isla - en skøn Border Collie som jeg og hele familien er blevet meget glade for.
Med den voksede lysten til at arbejde med netop denne race.
Jeg selv - og Isla - har siden den var hvalp gået til træning og træner så ofte det er muligt i hverdagen.
Jeg synes racen er fantastisk - blid, venlig, arbejdsvillig og intelligent. Det stiller krav til dets ejer ift. stimulering, træning og leg.
Husstanden består ud over mig af min kone og vores 3 store børn. Vi tilstræber at gøre opholdet hos os til det bedst mulige for netop din hund.
Personlig kontakt, høj kvalitet, hjemlige rammer og tryghed er nøgleordene, hvis du vælger at have din hund hos os.
Lidt film fra hverdagen
Isla og Chico slapper af på terrassen
Hygge i haven
Fordele ved os
Bookingoversigt
Her kan du se vores ledige tider. Kontakt os for booking